Advanced Software for Construction

Tekla software solutions for structural engineering and building information modeling drive the evolution of building information modeling, improve construction information workflows and provide competitive edge to their users. The solutions are used for realizing projects around the world, from housing and bridges to factories and skyscrapers in the construction and structural and civil engineering. Using the accurate, rich model information serves the entire construction workflow. Tekla software is produced by Trimble.

Tekla personnel 1976 I midten af 1960'erne var computere og automatisk databehandling veletableret i Finland. Virksomheder, der udførte avanceret ingeniørarbejde og databehandling, var også gået over til ADP (automatisk databehandling).

På grund af den stadigt stigende mængde af databehandlingsarbejde og mangel på ressourcer grundlagde en gruppe ingeniørkontorer en fælles softwarevirksomhed. Virksomheden, der hed Teknillinen laskenta Oy ("teknisk databehandling"), blev registreret i februar 1966. Samme forår blev virksomhedens handelsnavn forkortet til Tekla. Teklas første kontor lå i Helsinki i Finland.

Grundlaget for Teklas aktiviteter blev defineret som ADP-rådgivning, databehandlingstjenester, uddannelseskurser og softwareudvikling. I 1967 blev der dannet seks planlægningskomiteer med henblik på sidstnævnte formål, som repræsenterede de aktiehavende virksomheders forskellige brancher. Planlægningskomiteernes mål var i samarbejde med Tekla-medarbejdere at definere funktionerne i fælles software.
 
Disse komiteer skabte faktisk modellen for Teklas fremtidige arbejdsmåde: opstart af projekter med henblik på at udvikle nye programmer sammen med kunder.

 

Teklas milepæle

1966       

Teknillinen laskenta Oy grundlægges i Helsinki. Tekla indføres som nyt handelsnavn. Reino Heinonen udnævnes til virksomhedens administrerende direktør.

1968

Fokus skifter fra softwareudvikling til bygningsteknisk arbejde, byggeri af veje og jordflytning.

1970

Tekla åbner en fjernforbindelse til Nokias databehandlingscenter.

1972

Tekla åbner en fast fjernlinje til databehandlingscenteret Control Data Corporation i Stockholm og får sine første skandinaviske kunder.

1973

Tekla begynder med FEM-databehandling (Finite Element Method) og får kunder inden for maskinteknikbranchen.

1976

Plottersoftware og grafisk udskrivning indføres.

1979

Tekla får sin første hovedcomputer (Perkin Elmer).

1980

Virksomheden indfører Tekla Oy som sit juridiske navn.

1981

Alle designere og programmører får deres egen alfanumeriske terminal.

1986

Tekla udvikler virtuel databaseteknologi: Brugen af relationsdatabaser bliver markant hurtigere.

1987

Teklas første vellykkede systemer, der kombinerer grafik og en relationsdatabase, færdiggøres.

1988

Tekla begynder at udvikle sine egne tekniske værktøjer, "kit", til softwareudvikling.

1989

Alle Teklas nye softwareudviklingsprojekter flyttes til Unix-miljøet ved hjælp af virksomhedens eget tekniske værktøj (GISbase). 

1990

Teklas første X-produkt, Xroad til vejplanlægning, lanceres, efterfulgt af Xcity til byplanlægning.

1991

Xpower-netværksinformationssystemet til elforsyningsværker efterfølges af et lignende system til telefonvirksomheder: Xcable.

1993

Den kommercielle version af bygningsstålsoftwaren Xsteel færdiggøres.

1995

Teklas kvalitetssystem certificeres.

1996

Der etableres en underafdeling i Sverige. Teklas overgang til Windows-miljøet begynder med softwareproduktet Xforest.

1997   

Tekla færdiggør sit første internetteknologiprogram: WebMap til kommuner.

1998

Teklas administrerende direktør gennem mange år Reino Heinonen efterfølges af Seppo Ruotsalainen. Tekla åbner en underafdeling i Malaysia.

1999

Tekla åbner underafdelinger i USA, Storbritannien, Tyskland og Japan.

2000

Tekla noteres på Helsinkis fondsbørs. Virksomheden køber den franske virksomhed SMRT, som bliver Teklas underafdeling Tekla Sarl. Tekla åbner desuden underafdelinger i Norge, De Forenede Arabiske Emirater og Brasilien samt et repræsentationskontor i Kina.

2001

Tekla afhænder sine Xcable-, Xenvi- og Xforest-aktiviteter og køber CIS-virksomheden (Customer Information System) og relaterede tjenester af finske Enfo Plc.

2002

Seppo Ruotsalainen trækker sig tilbage i november, og Heikki Multamäki udnævnes til virksomhedens fungerende formand og administrerende direktør. Tekla introducerer ekstranet- og intranetnetværkstjenester, der er udviklet til energivirksomheder.

2003

Microsoft .NET-softwareudviklingsmiljøet indføres.

2004

Ari Kohonen indtræder som formand og administrerende direktør. Forretningen, som blev overtaget fra Enfo, sælges til TietoEnator. Tekla Structures-bygningstekniksoftware (baseret på Xsteel) lanceres.

2006

Teklas 40-års jubilæum. Tekla åbner et samarbejdskontor i Indien.

2007

Tekla sælger sin projektbaserede Defence-virksomhed til Patria. Tekla åbner et kontor i Danmark.

2008

Mere end 80 % af nettoomsætningen kommer fra internationale aktiviteter. Tekla har sit eget kontor i 12 lande samt et verdensomspændende partnernetværk. Teklas softwareprodukter og ydelser anvendes i mere end 80 lande.

2009

I februar måned åbner Tekla Malaysia et repræsentationskontor i Jakarta i Indonesien og i juli endnu et i Bangkok i Thailand. Der sælges mere end 16.000 Tekla Structures-licenser på verdensplan.

2010

Der sælges mere end 18.000 Tekla Structures-licenser på verdensplan. Tekla har kunder i tæt på 100 lande. I februar måned modtager Tekla Internationaliseringsprisen 2009 af Finlands præsident. Samme måned opretter Tekla et kontor i Singapore, der skal fungere som Tekla-hub for Sydøstasien.

2011

Tekla bliver en del af Trimble Group.

2012

Tekla afnoteres på Helsinkis fondsbørs.

2013

Tekla løfter Trimble Buildings og Trimble Infrastructure-divisionens arbejde.

the_story_of_tekla

CaptionTekla udvikler modelbaserede softwareprodukter til AEC-markedet (arkitektur, engineering og konstruktion) til lokal offentlig anvendelse og til kraftværker. Disse produkter giver brugerne avancerede funktioner og funktionalitet til oprettelse, analyse og ændring af modelbaserede informationer. Teklas egen teknologiplatform og arkitektur gør det muligt at implementere produkterne.

Tekla-programmer kan håndtere store mængder komplekse informationer. Disse informationer har en flerdimensional eller lokationsorienteret komponent. Den håndteres imidlertid ikke via en tegning, et kort eller en 3D-visualisering. Informationerne gemmes derimod i en datamodel.

Fordelene ved at anvende en datamodel er indlysende: Datamodeludvikling, flerbrugeradgang, tilgængelighed i andre programmer og andre vigtige krav er nemme at opfylde. Da datamodelværktøjer ikke indeholder tilstrækkelig understøttelse af informationernes geometri- eller lokationskomponent, har Tekla selv foretaget et større udviklingsarbejde på området.

Sådan anvendes modelbaserede data

En måde, hvorpå man kan tydeliggøre fordelene ved den modelbaserede fremgangsmåde, er ved at se på udviklingen af en datamodel. Som eksempel kan nævnes, at det igennem det seneste årti er blevet stadig vigtigere at understøtte tidsdimensionen i 3D-modeller til konstruktionsdesign. Da datamodeller er meget fleksible, var det ret ligetil at tilføje den fjerde dimension. En anden tendens er den stadig større rolle, som den "femte dimension", omkostningsoplysninger, spiller.

Fremskridtene inden for kommunikationsteknologi har først og fremmest gjort samarbejdet mellem personer og virksomheder, der arbejder på det samme projekt, muligt, og dernæst har det gjort det nødvendigt. Den modelbaserede metode understøtter uden videre denne kilde til forbedret produktivitet via den naturlige mulighed for at oprette nye modeller på baggrund af informationer fra flere datakilder. Modelbaserede systemer indeholder allerede muligheden for at dele eller udveksle ændringerne af en model.

Endelig er det ikke muligt at integrere forskellige informationssystemer uden at have en ren grænseflade for adgang til oplysninger og relaterede tjenester. Disse krav opfyldes via standardfunktionalitet i datamodeller.

Teklas softwarearkitektur

Det er relativt nemt at implementere et modelbaseret system, der kan håndtere finansielle data eller kundeoplysninger, da der findes mange værktøjer til oprettelse af disse horisontale programmer. For mange vertikale markeder, som dem Tekla arbejder med, findes der ingen værktøjer, eller dem, der findes, fungerer ikke godt nok eller indeholder ikke de rigtige funktioner.

For at kunne understøtte den nødvendige funktionalitet på det nødvendige ydelsesniveau (også med store modeller) har Tekla designet en softwarearkitektur, som kombinerer de tilgængelige teknologier med specialudviklede teknologier.

Det underliggende fundament er Microsofts .NET-teknologi og de tilhørende udviklingsværktøjer. .NET indeholder en lang række grundlæggende softwareudviklingstjenester og giver det højeste produktivitetsniveau for Tekla og deres partnere. .NET er desuden branchestandarden inden for sammenkobling af desktopprogrammer.

Teklas teknologiplatform, Tekla Technology, indeholder de værktøjer, der kræves til den modelbaserede fremgangsmåde. Datamodellen skal fungere intelligent og skal til enhver tid opretholde fuld integritet, og ændringer af modellen skal øjeblikkelig visualiseres. Hvis profilen for en bjælke i en konstruktionsmodel f.eks. ændres, skal ændringerne overføres til en række andre forbindelser og dele i modellen.

Kunderne forventer af Tekla, at modellen altid fungerer, som den skal, uden forsinkelser. Ved at leve op til dette krav giver Tekla sine kunder mulighed for at opnå de produktivitetsniveauer, de har brug for for at vedblive med at være konkurrencedygtige på deres felt.