VM-stadion bygget til tiden med hjælp fra digitale hjælpemidler

Avanceret stålkonstruktion omkranser den kurveformede struktur som udgør den nye Amazon-arena i Manaus, der ligger midt i den brasilianske regnskov. Stadion har plads til 44.500 fodboldfans. For at kunne færdiggøre opførelsen af de innovative stålkonstruktioner i tide inden VM blev der benyttet Tekla BIM software

Tidsplanen var stram da det brasilianske entreprenørerfirma Martifer Construções fik opgaven med at bygge den enorme stålkonstruktion, der er tegnet af det tyske arkitektfirma Gerkan, Marg und Partner (GMP). Arkitektfirmaet har fundet lokal inspiration til det nye stadions spektakulære udformning i Amazon-floden ved Manaus og de indfødtes kurve af strå. Det var en krævende opgave at omsætte tegningerne til en enorm stålkonstruktion, der skulle bygges med millimeters nøjagtighed.
Ved hjælp af Tekla Structures, der bruges til at lave digitale informationsmodeller (BIM), til at lave en komplet digital model af konstruktionen har Martifer Construções øget produktiviteten med 20% og effektiviteten med 30% og har været i stand til at overholde de stramme tidsfrister for opførelsen af Arena Amazônia i Manaus. I Tekla kunne entreprenørfirmat skabe et komplet overblik og spore materialer ned til selv den mindste bolt og dermed undgå fejludregninger og monteringsproblemer.

Snoede konstruktioner
En stålkonstruktion omkranser stadion og danner et tag på 23.000 kvadratmeter. Hovedstrukturen og de sekundære strukturer udgør sammen med H-profilerne og stålpladerne i alt 7000 ton stål og hæver sig 31 meter over jorden. Banen omkranses af stålkonstruktionen, der er beklædt med hvide plader, hvor lyset kan trænge igennem. De er lavet af såkaldte PTFE-membraner, der giver skygge og sænker temperaturen på stadion. Hos Martifer havde man en arbejdsstyrke på 50 ansatte beskæftiget med projektering, modellering og byggestyring af Arena Amazônia, og ca. 520 arbejdede på byggepladsen.
Den store udfordring lå i fremstillingen af de snoede og buede ståldragere, der krævede ekstrem nøjagtighed og koordineret styring. Til styring af formontage og montage, sporingen af materialer under fremstillingen og til den logistiske planlægning kombinerede Martifer faciliteterne i deres egen software med Teklas for at sikre, at planlægningen og styringen forløb præcis som de ønskede.

Samarbejde øger effektiviteten
- Vores partnere benytter Tekla-løsninger, og vi udveksler information. Vi benyttede Tekla i projektkoordineringen til at opklare eventuelle spørgsmål og på byggepladsen til at styre montagen," siger man hos Martifers modelstyringsteam.
Martifer har benyttet Tekla i 14 år og satte deres lid til, at softwaren på tilfredsstillende vis kunne styre de forskellige fremstillingsfaser. De lavede en 3D-model af Arena Amazônia og trak 2D-tegninger samt CNC- og materialelister ud. Der blev oprettet specifikke filer til trinvis kontrol af dragernes geometriske koordinater under fremstilling, formontage og endelige montage - med statiske, del- og slutbelastninger. Desuden brugte de Tekla til først at forme konstruktionsdragerne og dernæst til at validere dem.
Ved hjælp af Teklas flerbrugerfunktion kunne Martifer øge effektiviteten med 30 %.
- Vi må understrege stigningen i produktiviteten på 20%, som vi opnåede ved at benytte Tekla Structures Open API, og muligheden for at tilpasse rapporter og skabeloner. Vi drog stor nytte af al den tid, der blev sparet, og af, at det var nemt at tilpasse Tekla-modellerne til de løbende ændringer, der forekommer i så store projekter, lyder det fra Martifers modelstyringsteam.
Martifer indledte arbejdet i november 2012, og arenaen blev indviet i marts 2014. Når VM er slut, skal den huse koncerter og andre arrangementer. 
Arena Amazônia er blot ét af i alt 10 fodboldstadions i Brasilien, hvor Tekla er blevet anvendt til bygningsinformationsmodellering (BIM).

 

Fakta
  Arena Amazônia
  • 44.500 siddepladser
  • Scene for fire fodboldkampe under VM
  • Stålkonstruktionen strækker sig over arenaen og op til taget og dækker et areal på ca. 23.000 kvadratmeter og indeholder 7.000 t stål
  • Indviet i marts 2014
  • Arkitekt: Gerkan, Marg und Partner (GMP), Tyskland