Unik bygningsinformationsmodellering

Louis Vuitton
Det storslåede Louis Vuitton-museum for moderne kunst, der er tegnet af Gehry Partners, er netop åbnet for offentligheden i Boulogneskoven lige uden for Paris. Teklas software til bygningsinformationsmodellering (BIM) blev benyttet til projekteringen og udførelsen af det unikke museums meget uregelmæssige og organiske former.   Det anerkendte arkitektfirma Gehry Partners' stil manifesterer sig i bygningens varierede og meget komplekse geometri. Den centrale idé for museet er "isbjerge" opbygget af diverse materialer, som stål og lamineret træ, der understøtter en konstruktion bestående af tolv sejlformede glaspaneler på museets tag. De hvælvede og vinklede sejl spejler udsynet over parken og Paris' skyline   Meget krævende konstruktioner Opførelsen af den 11.600 kvadratmeter store bygning krævede brug af innovativ teknologi i hver enkelt fase af projektet. På grund af konstruktionernes udfordrende former måtte museumsprojektet gennemføres ved hjælp af informationsmættede og præcise 3D-modeller og samarbejde mellem diverse parter. BDS VirCon, der står som konstruktør af museets stålkonstruktioner, havde ekspertisen til at kunne udnytte Teklas BIM-software på den mest effektive måde. I løbet af projektet blev der kun anvendt gammeldags konstruktionstegninger under fabrikationen og installationen af nogle af delene af bygningen. De øvrige data var baseret på informationsmodeller, som blev udarbejdet og derefter distribueret til projektdeltagerne der var placeret rundt omkring i verden.   Flere internationale priser  Louis Vuitton-museet har modtaget den prestigefyldte pris BIM Excellence Award fra American Institute of Architects i 2012 for dets usædvanligt omfattende anvendelse af bygningsinformationsmodellering i alle faser af projektet. Projektet havde også succes ved Tekla Global BIM Awards, hvor et af delprojekterne fik særlig anerkendelse med prisen Special Recognition i 2012, og en anden del blev tildelt Tekla UK BIM Award i 2013.   Referencer:  http://www.tekla.com/references/fondation-louis-vuitton-dream-come-constructable Se video på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=OtiOYLvCQ0Q