Tekla Structures 21 forbedrer arbejdsgange i byggeprojekter ved hjælp af øget interoperabilitet og brugervenlighed

  Nye versioner giver mulighed for avanceret samarbejde med arkitekter samt ingeniører inden for anlægs- eller MEP-design   HELSINKI, 12. marts 2015 — Tekla, en virksomhed der hører under Trimble-koncernen, introducerede i dag Tekla Structures 21, som er den seneste version af softwaren til bygningsinformationsmodellering (BIM) til ingeniørarbejde og byggeri. Med nyskabelser inden for interoperabilitet, styring af tegneprocessen, brugervenlighed og ydelse forbedrer Tekla Structures 21 arbejdsgange i industrielle og kommercielle byggeprojekter på tværs af byggediscipliner. Desuden giver det fordele i forhold til stål og design af forstøbt beton samt for forhandlere og producenter, leverandører inden for beton og øvrige leverandører. Der opnås også et forbedret samarbejde med MEP (Mechanical, Electrical and Plumbing) og arkitekter, ingeniører og andre inden for anlægsdesign. I forbindelse med Tekla Structures 21 lancerer Tekla også to nye og unikke tjenester: Tekla Model Sharing og Tekla Warehouse.   “Tekla Structures fortsætter efter 10 års anvendelse med at fremme udviklingen af BIM fra at være et eksperiment til at blive en vigtig del af design, udvikling og bygning af alle typer bygninger og konstruktioner”, fortæller Risto Räty, Executive Vice President, Deputy CEO for Tekla og General Manager for Trimble Buildings Structures Division. "Tekla Structures 21 reducerer tiden fra koncept til bygning ved at bane vejen for mere avanceret projektteamsamarbejde og produktivitet og sikrer dermed, at kommunikation kan flyde frit mellem alle projektets interessenter. Slutresultatet er et mere effektivt design og opførelsen af bedre bygninger."   Forbedret samarbejde og arbejdsgang   Forbedret håndtering af referencemodel — Med Tekla Structures 21’s forbedrede håndtering af referencemodellen er det blevet nemmere at samarbejde med andre områder, uanset om referencemodellens filtype er IFC, DGN, DWG eller SKP.   Bedre arbejdsgang i industriprojekter — Integration med designsoftware til industrianlæg forbedrer interoperabiliteten for anlæg eller offshore-byggeprojekter, samtidig med at den forbedrede forbindelse med Intergraph Smart 3D betyder en bedre overførsel af modeloplysninger. Desuden giver den nye tovejs forbindelse med AVEVA PDMS en bedre styring af overførsel og ændringer af oplysninger.   Nemmere integration og eksport — Integration med Autodesks Revit Architecture og Revit MEP samt Trimble SketchUp Pro betyder, at projektteams, der arbejder med arkitektur, får bedre samarbejdsmuligheder. For at gøre projekternes arbejdsgang mere smidig automatiserer Tekla Structures 21 eksporten af modeller og tegninger downstream.   Forbedret styring og kontrol af IFC-ændringer — Forbedret styring af IFC-ændringer giver brugerne mulighed for at registrere, håndtere og tage højde for ændringer med bedre styringsmuligheder.   Enklere og mere effektiv modellering —Det er både nemt at tegne streger, cirkler og punkter til bygninger, placere brugerdefinerede dele samt at redigere positionerne. Herudover gør organiseringsfunktionen det muligt at tage udgangspunkt i nøjagtige, objektbaserede modeldata i forhold til materialemængder.   Styring og automatisering af tegninger – Forenkler processerne med navigering, udskrivning og visning af tegningsegenskaber, hvilket giver bedre styring på visningsniveau og brugerne mulighed for at få tilpassede virksomhedsspecifikke dimensioner til deres egne standarddele, f.eks. bolte og indlejrede dele.   Bedre betonstøbninger — Tekla Structures 21 gør det nemmere og mere pålideligt at modellere beton, der støbes på stedet, samt at ændre støbninger og støbningspauser. Eftersom oplysninger om betonstøbning nu automatisk nedarves efter en støbepause, går der ingen vigtige oplysninger tabt.   Tekla Structures 21 lanceres sammen med to nye og unikke tjenester:  
  • Tekla Model Sharing:  Denne tjeneste giver projektteammedlemmer mulighed for at arbejde på den samme Tekla-model hvor som helst eller i alle tidszoner, så projekterne kan leveres hurtigere og med større fleksibilitet.
  • Tekla Warehouse:  Et gratis onlinebibliotek af Tekla Structures-tilføjelsesprogrammer, -biblioteker og -skabeloner, så brugerne kan opnå mere effektive arbejdsgange og projekter i en højere kvalitet. 
  Tilgængelighed Tekla Structures 21 er tilgængelig nu. På  www.teklastructures.com kan du downloade Tekla Structures 21 og få flere oplysninger om det.