Nyt kæmpestadion til de første Europæiske Lege bygget med Tekla­­

De første Europæiske Lege er netop skudt i gang og blandt mange andre vil 65 danske atleter konkurrerere på det nyopførte nationalstadion i Baku, Aserbajdsjan, med plads til 68.000 tilskuere. Dette stadion er et førsteklasses eksempel på fordelene ved BIM - Building Information Modelling - der tydeligt demonstrerer hurtigheden og kvaliteten i alle stadier af byggeriet.

Det nye stadion med plads til 68.000 tilskuere og skydetag var skueplads for åbningsceremonien for de første Europæiske Lege, der netop er begyndt og fortsætter til d. 28. juni. Det internationale team, der har stået bag byggeriet, har kun haft 24 måneder til at projektere og bygge sportscenteret.
Baku Olympic Stadium huser De Europæiske Lege 2015, som er den kontinentale pendant til De Olympiske Lege. De Europæiske Lege er de sidste i rækken af kontinentale lege efter De Asiatiske Lege, De Panamerikanske Lege, De Panafrikanske Lege og Stillehavslegene. Når sportsfansene nyder at se idrætsudøvernes kraftanstrengelser på banerne, så er det ingeniørerne bag opførelsen af Bakus stadion, der fortjener en hyldest. Til opførelsen af dette 496.000 m2 store sportscenter er der medgået 57.000 tons stål, 350.000 m3 beton og smidig udnyttelse af bygningsinformationsmodellering (BIM).

Brugen af BIM i alle konstruktioner viste sig at være vigtig
Fordi de forskellige parter i dette projekt var placeret rundt om i verden, fra Sydkorea og New York til Tyrkiet og Grækenland, var der helt klart behov for god informationsudveksling mellem byggeriets forskellige parter. Det var tydeligt, at BIM var et stort aktiv for projektet omkring Bakus olympiske stadion, eftersom det praktisk talt var uladsiggørligt for parterne at mødes ansigt til ansigt.
Det var helt fra starten tydeligt for alle deltagere, at det med blot 24 måneder kun ville være muligt at opnå maksimal effektivitet ved at anvende BIM på samtlige konstruktioner. Primære og sekundære konstruktioner i præfabrikeret, armeret beton og stål blev alle modelleret med Tekla Structures. De centrale deltagere var erfarne inden for deling af data via forskellige softwareplatforme: udarbejdelse, opdatering og returnering af arbejde til den samlende bygningsinformationsmodel.
– Tekla indebar store fordele hvad angår produktiviteten; der skulle jo udarbejdes konstruktionstegninger til 17.000 tons komplekst stål på 8 måneder, siger Alparslan Gure, President for Tekfen Engineering.
Det var Tekfen Engineering og Sdeng in Volos, der skabte de detaljerede og informationstunge modeller med Tekla. Modellerne blev konsekvent anvendt som informationskilde til udarbejdelse af produktionstegningerne.

BIM forbedrede effektiviteten på byggepladsen
Med modeller fyldt med en rigdom af data var det naturligt at udnytte dem under opførelsen. I Baku påtog Tekfens stedlige ingeniørteam sig opgaven med at undervise personel på byggepladsen i brugen af BIM-teknologi. Man valgte Tekla BIMsight som software til 3D-modelgennemgang samt noter på byggepladsen.
– Med Tekla BIMsight fik entreprenøren mulighed for hurtigt at gå over til en papirløs arbejdsproces, hvilket senere viste sig at være uvurderligt. Softwaren blev også et strategisk kommunikationsværktøj på grund af de store geografiske afstande mellem projektets deltagere, siger Aris Theodorou fra Sdeng.
Da arbejdet var på sit højeste, var 4.500 personer beskæftiget på projektet. Sikkerheden på arbejdspladsen var bemærkelsesværdig med hele 13.000.000 mandetimer uden ulykker.