Den nye Tekla Structures 20 speeder byggebranchens informationsstrøm

Tekla Structures 20

Tekla Structures 20, den nye version af BIM-softwaren (bygningsinformationsmodellering), er designet til at effektivisere og systamatisere byggeriets arbejdsgange endnu mere. Det er vigtigere end nogensinde for byggebranchen at kunne udveksle information, og nu kan de konstruktionsmodeller, der kan opbygges med Tekla, indeholde endnu flere detailinformationer. Den nye version kan hentes på www.teklastructures.com.

Med softwaren har byggebranchen nu en bedre vej til systematisering af modeller, til opgavestyring og til hindring af konflikter i konstruktionen.

Det informationstunge byggeri

BIM trænger ind i byggebranchens processer med informationsstyring som kernen i bygningsinformationsmodelleringen. Det kræver langt mere information at bygge nutidens bygværker på grund af de nye tendenser inden for arkitekturen, der kræver stadig mere komplekse former og bygninger med mere og mere avanceret teknologi.  De detaljerede konstruktionsmodeller fra Tekla er et præcist billede på denne komplekse byggerealitet, og softwaren håndterer uden problemer de store mængder information.

"Tekla Structures 20 bidrager til udførelsen af væsentlige processer i byggebranchen. Når det kommer til stykket handler byggeri om samarbejde, men hvis der mangler information, er det svært at arbejde sammen med andre. Nu om dage anerkender de fleste, at BIM forbedrer kommunikationen og dermed samarbejdet", siger Risto Räty, viceadministrerende direktør for Tekla og daglig leder af Trimble Buildings Structures Division. 

Værktøjer til bedre informationsstyring

Teklas nye softwareudgave bringer endnu større informationsdetaljering og fleksibilitet ind i modelarbejdet. Nu er der endog mindre behov for manuel dataoverførsel. Informationsstrømmene er mere effektive hele vejen fra projektering, indkøb og produktion til værkstedsgulvet, og den nye softwareversion indeholder flere links til analyse- og projekteringsløsninger (A&D).

"Vores åbne adgang til BIM fjerner hindringer, som ellers ville begrænse vores kunder, fordi de kan arbejde sammen med andre uden at tænke på, hvilken software de øvrige deltagere i arbejdsgangen måtte benytte", siger Risto Räty.

Tekla Structures 20 indeholder forbedrede værktøjer, der letter det moderne byggeris krav til styring af alle de mange konstruktionsdata. Med »Organizer« får man mere effektiv styring af modeldata og større automatisering, mens »Task Manager« giver systematik i detailplanlægning, fabrikation og opstilling på byggepladsen. »Clash Check Manager« gør det muligt at kommunikere, tildele, koordinere samt forebygge bygningsmæssige konflikter, før de viser sig på byggepladsen – byggebranchen sparer på denne måde tid og penge.

Pressekontakter: